Kreative forløb

Vi tilbyder skræddersyede kreative forløb for børn, unge og voksne – til skoler, biblioteker, kulturhuse og fællesskaber med lyst til at skabe noget sammen.

Med udgangspunkt i leg, fortælling og fantasi inviterer vi deltagerne ind i en proces, hvor ord, billeder og idéer får liv. Det kan være alt fra at udvikle fabeldyr og billedbøger til at designe plakater, skrive digte eller opfinde nye verdener.

Et kreativt forløb hos os handler ikke kun om det færdige produkt – men om at være nysgerrige sammen, eksperimentere og opdage, hvad vi kan, når vi tør være skæve, skøre og skabende.

Vi tilpasser altid forløbet til målgruppe, tema og tid – og stiller både vores viden, værktøjer og begejstring til rådighed. 


✉ kontakt@hovedvaerk.dk