Magien i bøger & udvikling

Vi hjælper forfattere, virksomheder og kreative sjæle med at bringe ideer til live - som bøger, illustration, design og konceptudvikling, der skaber værdi.

Redaktion, layout, grafik & udgivelse.
SE MERE ...

Designudvikling, coaching & sparring.
SE MERE ...

Udgivelser, spil & projekter.
SE MERE ...

Om os

Menneskene bag Hovedværk!

Hovedværk er et lille, idédrevet forlag og udviklingsbureau med hjertet fuld af fortællinger.

Bag Hovedværk står Anja Høegh og Carsten Gjerløv – to kreative ildsjæle med en forkærlighed for det visuelle, det finurlige og det fortællende. Vi har mange års erfaring med illustration, tekst, kulturformidling og kreative projekter – og vi elsker at udvikle idéer, der både overrasker og forankrer.

Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem mennesker – og vi brænder for at føre dem hele vejen fra tanke til tryk.

Hos Hovedværk tænker vi i helheder – både når det gælder formidling og forretning. Vi arbejder løbende med bæredygtighed, både i valg af materialer og i den måde, vi driver vores virksomhed på. Det handler om ansvar, men også om omtanke – for vores omgivelser, vores samarbejdspartnere og de historier, vi vælger at fortælle.

Carsten Gjerløv er Hovedværks kreative nørd. Han har mange års baggrund i kulturlivet, både som organisator og performer.

Han står bag en stor del af det grafiske rugbrødsarbejde i Hovedværk, hvor han tegner, designer og laver layout-opgaver. Brætspillet MONSTERLAND er opfundet og tegnet af Carsten.


Carsten er musikalsk og er desuden den fløjlsbløde stemme og faste redaktør på Hovedværks podcast  - Bogen Lever!

Anja Høegh er Hovedværks dynamo og idé-generator. Hun har mange års erfaring som leder og konsulent i museumsverdenen, og uddannet coach.


Anja har desuden arbejdet med kunst hele sit liv og produceret værker i mange forskellige sammenhænge.
Anja er Hovedværks designspecialist og står desuden for vores sparrings- og rådgivningsafdeling.


Anja er ekspert i at samle trådene og finde løsninger på komplekse opgaver. Derudover har hun et fast greb omkring Hovedværks PR og markedsføring.